|
| |
Uegnede omgivelser kan forårsage ubodelig skade på følsomme museumsgenstande. Blandt de kritiske parametre kan næves temperatur, relativ luftfugtighed, belysning, partikelforureninger (støv) molekylære forureninger (gasser) og utøj.
Molekylære forureninger
Selvom der findes naturlige kilder for luftbårne forureninger, f.eks. varmvandskilder og vulkaner, kan de fleste molekylære forureninger spores tilbage til menneskeskabte faktorer som energiproduktion og transport. Normalt er koncentrationen størst i områder med høj befolkningstæthed, f.eks. byer.
Hvad angår skader på museumsgenstande kan man inddele molekylære forureninger i to hovedkategorier:
1. forureninger med sure kemiske egenskaber
2. forureninger med oxiderende kemiske egenskaber
Syrer forårsager skade via korrosion på materialer som metaller og marmor. Andre skadesfølsomme materialer er læder, uld, silke, papir og fotomateriale.
De vigtigste oxiderende gasser er ozon, salpetersyre og andre syre-kvælstofforbindelser. Sådanne gasser forårsager skade på ikke mindst organiske materialer. Effekterne kan sammenlignes med tidlig ældning. Blandt de visuelle forandringer, som er typisk for oxidering, kan nævnes gulning, materialeskørhed, blegning og sprække i metaller.
Molekylære forureninger betegnes ofte gennem deres indhold af diverse kemiske stoffer eller stofgrupper.
Løsningen for molekylære forureninger
Molekylær filtrering er en omkostningseffektiv metode til at kontrollere skadelige forureninger og skabe sikre opbevarings- og udstillingsforhold. Der findes forskellige løsningsmodeller afhængig af type og indhold af gasformige forureninger, typen af genstande som skal beskyttes og ventilationssystemets udformning.
Molekylær filtrering kan anvendes i enten friskluft- eller recirkulationsaggregater. Ved løsninger for frisk luft skal man tage hensyn til de høje eksterne koncentrationer samt, at filtreringen skal ske på én gang. Ved løsninger for recirkulering gælder lavere koncentrationer i omgivelsesluften og flere lag ved filtreringen.
Partikelforureninger
Partikelforureninger kan stamme fra mange kilder, f.eks. forbrændingsprocesser (industri, energiproduktion, udstødningsgasser, tobaksrøg), bildæk, som kører på veje, byggeaktiviteter og mennesker. Tunge metalholdige partikler er nedbrydende og kan ødelægge forskellige overflader. Mindre partikler kan holde sig svævende og transporteres med luftens bevægelser til alle hjørner i rum og montrer. Når de sætter sig på overflader, opstår der tilsmudsning og misfarvning.
Mange partikler, især dem, der opstår ved forbrænding, har et højt naturligt olie- og sodindhold samt en høj surhedsgrad. Sådanne partikler er særligt skadelige, eftersom de klæber sig fast og kan forårsage korrosion af mange materialer.
Partikler fra bygningsarbejde (beton) har både alkaliske og nedbrydende egenskaber og er skadelige for genstande som malerier og tekstiler.
Løsninger på partikelforureninger
For at kunstgenstande skal kunne bevares effektivt, skal de beskyttes mod små aggressive partikler. Sådanne partikler, som desuden ofte har en høj surhedsgrad, opstår ved forbrændingsprocesser og har størrelser som er mindre end 1 µm.
Derfor skal molekylærfiltre anvendes sammen med partikelfiltre med høj udskilningsgrad. Efter Europastandarden DS/EN 779:2203 skal man bruge filtre i klasse 9. Det kræver også, at filtret har en høj oprindelig udskilningsgrad, og at det bevarer sin udskilningsgrad under hele sin levetid. Se "udløbsudskilningsgrad" i protokollen til DS/EN 779:2003. Bemærk, at penetrationen af fine partikler gennem et filter i klasse F9 er mindre end halvdelen af penetrationen gennem et filter i klasse F7.