Hjem |  Corporate  |  Kontakt  |  Kalender
Spacer
   
 

Laboratorier

WorkstationCamfil Farr har igennem mange år udviklet partnerrelationer med de førende producenter af biologiske sikkerhedsskabe med laminært flow. Vi er fuldt fortrolige med de tekniske krav, som branchen stiller. Det populæreste HEPA-filter i branchen er MEGALAM.

MegalamMEGALAM
Med vores berømte MEGALAM-filter kan OEM-producenten maksimere luftflowet og mindske trykfaldet, og på den måde sænke energiomkostningerne markant uafhængig af hvilken filterpakketykkelse, der vælges.


Når en ensrettet luftstrøm er nødvendig
Stænkskabe er kendte for deres høje krav til laminaritet.

Visse af vore OEM-kunder kræver så lave værdier som 0,45 m/s ± 10%. Takket være vores CMS-foldeteknik (Controlled Media Spacing) og det ekstra tilbehør "laminator", som er indbygget i filterpakken under fremstillingen, kan vi uden problemer opfylde sådanne avancerede krav.

Et komplet udvalg af HEPA-filtre
MEGALAM-filtrene fremstilles med 3 standarddybder: 66, 90 og 110 mm (nominelt 2-, 3- og 4 plissering). Alle filtre bliver inden levering testet individuelt med fuld sporbarhed, så vi altid leverer den reneste og mest omkostningseffektive luft til de mest krævende miljøer.



Standarder, der gælder for laboratorier

1. EN 12469 Standard for stænkskabe.

Det findes tre klasser af stænkskabe i henhold til følgende:

  • Klasse I: Stænkskab, som har frontåbning gennem hvilken, operatøren kan udføre opgaver inde i skabet, og som er udformet således, at arbejderen er beskyttet. De udstrømmende luftbårne partikelforureninger, der dannes i skabet, kontrolleres ved hjælp af en indadrettet luftstrøm gennem arbejdsåbningen på fronten og filtrering af fraluften.

  • Klasse II: Stænkskab, som har frontåbning gennem hvilken, operatøren kan udføre opgaver inde i skabet, og som er udformet således, at arbejderen er beskyttet. Risikoen for produkt- og krydskontaminering er lav, og de udstrømmende luftbårne partikelforureninger, der dannes i skabet, kontrolleres ved hjælp af et så praktisk indadrettet luftstrøm og filtrering af fraluften. Obs: En almindelig måde at opnå dette er ved hjælp af en ensrettet nedadgående (laminært) luftstrøm inde i skabet og et luftslør ved frontåbningen.

  • Klasse III: Stænkskabe, hvor arbejdsområdet er helt indesluttet og operatøren er adskilt fra arbejdsområdet (f.eks. gennem handsker som er mekanisk fastgjort til skabet). Filtreret luft tilføres kontinuerligt til skabet, og fraluften behandles således, at udslip af mikroorganismer forhindres.

2. Verdenssundhedsorganisationens biosikkerhedshåndbog

Håndbogen er udarbejdet for at forhindre eksponering for skadelige mikroorganismer. Dokumentet definerer risikoniveauer fra 1 til 4, hvor 1 er det laveste og 4 det højeste.

Niveauerne 1 og 2 betragtes ikke som indeslutningslaboratorier, hvilket niveauerne 3 og 4 gør. "Praktiske bestemmelser" behandler adgang, personligt beskyttelse, procedurer, arbejdsområder og biosikkerhedsforvaltning. "Konstruktion og lokaler" behandler konstruktionsdetaljer. "Laboratorieudstyr" behandler vigtigt biosikkerhedsudstyr. "Sundhed og medicinsk overvågning" behandler overvågningen af ansatte som håndterer mikroorganismer i forskellige risikogrupper. Desuden beskæftiger håndbogen sig med uddannelse, affaldshåndtering, kemisk sikkerhed, brand-, el- og strålesikkerhed.


Uddrag fra håndbogen:

Indeslutningslaboratoriet - Biosikkerhedsniveau 3 er udformet og beregnet til arbejde med mikroorganismer i risikogruppe 3 og med store mængder eller høje koncentrationer af mikroorganismer i risikogruppe 2 med øget risiko for aerosolspredning. En indeslutning med biosikkerhedsniveau 3 kræver ingen forstærkning af drifts- og sikkerhedsprogrammet udover, hvad der gælder for normale laboratorier med biosikkerhedsniveau 1 og 2. (1)

1. Bygningens ventilationssystem skal udformes således, at luft fra indeslutningslaboratoriet med biosikkerhedsniveau 3 ikke kan recirkuleres til andre lokaler i bygningen. Luften skal HEPA-filtreres, behandles og recirkuleres i laboratoriet. Fraluft fra laboratoriet (med undtagelse af biologiske sikkerhedsskabe) skal slippes ud udenfor bygningen på en sådan måde, at den spreder sig i retningen væk fra beboede bygninger og luftindtag. Vi anbefaler, at luften slippes ud gennem luftfiltre med høj partikeludskilningsgrad (HEPA-filter). (1)

2. Biologiske sikkerhedsskabe bør placeres på tilstrækkelig afstand fra gangveje og beskyttet mod luftstrømme fra døre og ventilationssystemer (se kapitel 7). (1)

3. Fraluft fra biologiske sikkerhedsskabe i klasse I og II, der har passeret igennem HEPA-filtre skal slippes ud på en sådan måde, at den ikke kan påvirke luftbalancen i skabets eller bygningens fraluftventilation. Alla HEPA-filter skal monteres, så de kan gasdekontamineres og afprøves. (1)

Indeslutningslaboratorier med det højeste biosikkerhedsniveau 4 er beregnet til arbejde med mikroorganismer i risikogruppe 4. Inden et sådant laboratorium bygges og tages i drift, bør detaljerne diskuteres i tæt samråd med institutioner, som har erfaring med drift af sådanne anlæg. Driften af indeslutningslaboratorier med det højeste biosikkerhedsniveau 4 bør være under tilsyn af nationale sundhedsmyndigheder og andre lignende instanser. (1)


1. Kontrolleret luftsystem. Undertryk skal opretholdes i lokalerne. Både tilluft og fraluft skal HEPA-filtreres. Der er væsentlige forskelle mellem ventilationssystemerne i et skabslaboratorium i klasse III og et tilsvarende dragtlaboratorium.

  • Skabslaboratorium klasse III. Tilluften til biologiske sikkerhedsskabe i klasse III skal tages fra rummet, hvis den føres gennem et HEPA-filter, som er monteret på skabet, eller tilføres direkte via tilluftsystemet. Fraluft fra biologiske sikkerhedsskabe i klasse III skal passere gennem to HEPA-filtre, inden de må slippes ud i det fri. Skabene skal i henhold til de provisoriske retningslinjer altid køres med undertryk i forhold til det omgivende laboratorium. Et særligt ventilationssystem uden recirkulation kræves for skabslaboratoriet.

  • Dragtlaboratorium. Særlige tilluft- og fraluftsystemer kræves for rummet. Ventilationssystemets tilluft- og fraluftkomponenter skal balanceres, så der skabes et retningsbestemt luftflow inden for dragtområdet fra området med lavest risiko i retning mod det eller de områder, der udgør den højeste potentielle risiko. Ekstra ventilatorer til fraluft er nødvendige for at sikre et vedvarende undertryk i lokalet.

    Trykdifferencerne i dragtlaboratoriet og mellem dragtlaboratoriet og tilstødende lokaler skal overvåges. Luftflowet i ventilationssystemets tilluft- og fraluftkomponenter skal overvåges, og et passende kontrolsystem skal anvendes for at forhindre tryksætning i dragtlaboratoriet. HEPA-filtrerets tilluft skal tilføres til dragtområdet, dekontamineringsbadet og dekontamineringsluftslusen eller -kammeret.

    Fraluften fra dragtlaboratoriet skal føres igennem to seriekoblede HEPA-filtre, inden den slippes ud i det fri. Alternativt skal fraluften recirkuleres efter den dobbelte HEPA-filtrering, men kun inden for dragtlaboratoriet. Fraluft fra dragtlaboratorier med biosikkerhedsniveau 4 må under ingen omstændigheder recirkuleres til andre lokaler.

    Stor forsigtighed skal iagttages ved recirkulation af luften inden for dragtlaboratoriet. Der skal udvises hensyn til den forskning, som udføres, og til udstyr, kemikalier og andre materialer, der bruges i dragtlaboratoriet, samt til de dyrearter som eventuelt anvendes i forskningen. (1)

Alle HEPA-filtre skal efterprøves og certificeres en gang om året. HEPA-filterhusene er udformet således, at filtret kan dekontamineres på stedet inden afmonteringen. Alternativt skal filtret fjernes i en forseglet og gastæt primærbeholder for efterfølgende at blive dekontamineret eller destrueret via forbrænding. (1)

(1) Laboratoriebiosikkerhedshåndbog, Verdenssundhedsorganisationen 2003